Astep
Astep er en dansk virksomhed med italienske rødder og et sortiment af elegante og alsidige lamper. Lamperne er baseret på godt håndværk koblet med nutidens teknologi og belysning som omdrejningspunkt. Asteps lamper bevæger sig i feltet mellem lamper og skulptur.
Historien bag Astep starter med den anerkendte italienske lampedesigner og ingeniør Gino Sarfatti, der grundlagde virksomheden Arteluce i 1939. Gino Sarfatti eksperimenterede med materialer og produktionsteknikker. Hans baggrund som ingeniør gjorde, at han også forskede inden for forskellige nye belysningsmetoder, teknologier og materialer. I sit virke som designer var Gino Sarfatti en af forløberne til at vægte designelementer til sine lamper. Gino Sarfattis tankegang og eksperimentelle fremgangsmåde er stadigvæk at se i de lamper, Astep designer i dag.
Gino Sarfattis søn, Riccardo Sarfatti skabte i 1978 virksomheden Luceplan, som arbejdede med at sammenkæde design, belysning og teknologi.
Alessandro Sarfatti, som er barnebarn til Gino Sarfatti, står i spidsen for Astep. Navnet Astep indikerer fremadrettet bevægelse, men bruger samtidig Astep Sarfatti-familens erfaringer, der gennem tre generationer har skabt elegante designer lamper. Astep anvender nye teknologier, hvor det bæredygtige element er tænkt ind i designet af lampen. Dette er tilfældet med Astep lampen Candela, der bruger bioethanol, som er udvundet fra planter som energikilde. Asteps lamper forener godt håndværk med avanceret teknologi og en særlig tilgang til design, som giver deres lamper et alsidig og skulpturelt formsprog.
Flos with Sarfatti
I 1973 solgte Gino Sarfattis sin virksomhed Arteluce til Flos, som er en af verdens største lampeproducenter. I 2013 introducerede Flos kollektionen ”Flos With Sarfatti” til ære for den anerkendte lampedesigner Gino Sarfatti.
Med Alessandro Sarfatti i spidsen har Astep og Flos valgt at samarbejde, og under navnet ”Flos with Sarfatti” udvælger og vurderer de to virksomheder, hvilke lamper fra Gino Sarfatti, der skal relanceres. I 2016 blev den ikoniske model 2065 relanceret.
De teknologiske muligheder i dag gør, at Astep har fokus på at opgradere Gino Sarfattis lamper uden at gå på kompromis med designet. Opgraderingen kommer til udtryk, idet der nu bruges LED i de fleste modeller, hvilket er mere strømbesparende.
Astep og Flos er målrettede og engagerede i, at udføre Gino Sarfattis arbejde med samme håndværksmæssige kvalitet og videreføre den italienske designarv.