Fatboy Puffer
Fatboy Puffer - Et pift til moderne indretning
En puf er et multifunktionelt møbel, som burde være at finde i alle hjem. Det er et lille møbel, der let integreres i indretningen, den kan placeres hvor som helst og er nem at flytte rundt i hjemmet efter behov. Den kan bruges i alt fra køkkenet til entréen, og vil helt sikkert også skabe glæde på teenageværelset, hvor der ofte er behov for en ekstra siddeplads. Spekulerer du på, hvad du kan bruge en puf til, er svaret “hvad kan du ikke bruge en puf til?”
Puffen kan være en ekstra stol, en god skammel til at smide fødderne op efter en lang dag, et lille aflæggerbord eller bare sætte prikken over i’et i din indretning. Det praktiske lille møbel er genialt til at indrette, hvor det kniber med kvadratmeterne, men kan også bruges sammen med en sofagruppe eller lænestol.
Mangler du et lille aflæggerbord, en fodskammel eller en siddeplads, er Fatboy-pufferne i stilfulde og sjove designs et oplagt valg. De findes både til brug indenfor og udenfor, og du vil elske at have en stilet puf på terrassen, altanen eller i haven.
Fatboy Point puffer i mange farver og materialer
Fatboy Point er både blød og behagelig, men samtidig er den solid nok til at stå på. Det er en multifunktionel og fantasifuld puf. Fatboy Point er en rund sækkepude og har fyld i samme høje kvalitet som de klassiske sækkestole, og nøjagtig som Fatboy the Original findes Point i et stort udvalg af farver, og betrækket er lavet af slidstærkt, vand- og smudsafvisende nylon. Den findes også (ligesom sækkestolen) som Stonewashed med betræk af 100% bomuld, som også er både snavs- og vandafvisende.
Den smukke velour puf, Point Velvet, fra Fatboy har et elegant og eksklusivt look takket være det silkebløde velourbetræk. Betrækket kan tages af og håndvaskes, så du behøver ikke engang bekymre dig om beskidte sko på puffen. Den praktiske lille ottoman findes i flere forskellige farver; alle rige og delikate, som kan passe i enhver indretning. Kan du ikke få nok af det fløjlsbløde stof, der blidt reflekterer lyset på en smuk måde, har Fatboy også lavet en lækker sækkestol i det fantastiske fløjlsbetræk.
Udendørs puffer fra Fatboy
Pfffh, Point Deluxe og Rondeju kan bruges udendørs på grund af det robuste Sunbrella-stof. Det praktiske Sunbrella-materiale er vejrbestandigt og kan tåle både sol og regn. Bliver betrækket beskidt, kan det let tørres af med en fugtig klud.
Point Deluxe er luksusudgaven af den klassiske Point, og den vil tilføje noget eksklusivitet til din indretning. De flotte mønstre på puffen henleder tankerne lidt til den klassiske marokkopude. Rondeju er en behagelig og stilren puf fra Fatboy, som passer perfekt ind i nordisk indretning.
Pfffh puffen er en klassisk ottoman og den største puf i Fatboys sortiment. Den store puf fås i forskellige glade farver og festlige mønstre, hvilket gør den oplagt til at bringe lidt farve ind i dit hjem.
Vis mere