String
Med reolsystemet fra String kan du designe din helt egen reol.
String består af en lang række moduler, der fås i flere farver og kan sammensættes efter dine behov. Og skulle dine behov ændre sig? Ja, så kan du bare ændre din reol. String er nemlig lavet til at kunne vokse sammen med dig.
Det er ikke helt til at se det, men String blev faktisk designet i 1949. Dengang var det den svenske arkitekt Nils Strinning, der designede reolen, men siden er der kommet flere moduler til.
String fås også som en lille vægreol, String Pocket, der er smallere og derfor god til køkkenet eller over arbejdsbordet.
Hvordan skal din String se ud? Design din egen med Strings onlineværktøj.
Med String kan du skabe et smart reolsystem, der er funktionelt og sikrer et stilrent udtryk i din bolig. Hos t.i.n.g. forhandler vi både nyheder og bestsellere fra String i forskellige farver og materialer, der passer perfekt ind i stuen eller på dit kontor.
String blev etableret i Sverige, men har efterhånden opnået succes både i Europa og ude i verden. Reolsystemet er inspireret af svenske og skandinaviske designtraditioner, og brandet er mest kendt for deres String Pocket-reolsystem, der er et kompakt, væghængt reolsystem i forskellige farver.
Brug reolsystemerne til kontorartikler, bøger, højttalere, lysestager, fotokunst og illustrationer, træfigurer, vaser og andet boligtilbehør på en smart og æstetisk måde.
Historien bag String
String blev etableret i 1949, da Nils Strinning tegnede den ikoniske reol, som senere har opnået en enorm popularitet. Samme år, som String blev lanceret, vandt reolsystemet Bonnier’s Bookshelf Competition, hvor virksomheden dystede mod 194 andre konkurrenter.
Efterfølgende tog det fart for brandet, og String er i dag blandt den absolutte elite inden for reolsystemer. Faktisk er String blandt de mest berømte og prisvindende brand i verden i branchen, hvilket er forståeligt – String formår at nytænke og udvikle deres reoler, så de passer ind i ethvert hjem og kontor.
Det gør de blandt andet ved konstant at lancere nye moduler, der gør det muligt at sammensætte din reol præcis efter dit behov, samtidig med at de kombinerer nordisk minimalisme med funktionalitet. Siden brandet lancerede deres første reolsystem i 1949, er String vokset eksponentielt, så de nu er at finde i kontorer og hjem verden over.
Sammensæt String-moduler efter behov
En af de klare grunde til at String er blevet så populært, er at du kan sammensætte din reol, så den matcher lige netop dit behov. Vi forhandler flere forskellige moduler fra String, som kan kombineres på kryds og tværs, så du får præcis det reolsystem, du har behov for – hvad enten det skal bruges på kontoret eller hjemme i stuen.
I takt med at dine behov ændrer sig, kan du udvide dit reolsystem, eller kombinere modulerne anderledes, så din reol har den form, der passer til det rum, den er placeret i. Nøglen til Stings succes er, at du ikke behøver at købe nyt, men hele tiden kan udvide det eksisterende.
String producerer ikke udelukkende reolsystemer, men også opbevaringsmøbler, der kan anvendes enkeltvis i køkkenet, stuen eller på badeværelset. Kig i vores sortiment og lad dig inspirere til, hvordan du nemt kan opbevare dine ting på en praktisk og æstetisk måde.