Vitra - Designer møbler, lamper og boligtilbehør
Den schweiziske familiedrevne virksomhed, Vitra, har siden 1953 udviklet kvalitetsmøbler. Vitra er en stor designvirksomhed med internationalt format, der designer innovative, funktionelle og æstetisk tiltalende designermøbler og interiør. Vitra skaber ikoniske møbler og lækkert interiør i samarbejde med internationalt anerkendte arkitekter og designere verden over. Vitras sortiment omfatter både klassisk og moderne design. Vitras produkter bærer også præg af de pågældende designere og arkitekters ophav. Sortimentet fra Vitra er derfor influeret af design- og håndværkstraditioner fra hele verdenen.
Vitra skaber innovative produkter og koncepter med store designere. Deres produkter er udviklet i Schweiz og opsat over hele verden af såvel virksomheder som private brugere for at skabe inspirerende rum at leve og arbejde i.
Med sine klassikere repræsenterer Vitra designs, der var banebrydende i det 20. århundrede. I dag er produkterne stadig banebrydende takket være de mange nye designere, som stadig flytter grænserne og mulighederne for møbeldesign. Vitra Toolbox er et fantastisk eksempel på innovativt, humørfyldt - næsten barnligt - design.
Vitras designfilosofi - Funktionelt og æstetisk
Vitras designfilosofi bygger på forståelsen af forholdet mellem rum og design. Vitra arbejder med rummet og møbler, og hvordan dette påvirker menneskers motivation, inspiration og helbred. Vitra lægger derfor vægt på, at deres møbler og interiør skal skabe rummelige løsninger, der skal stimulere, inspirere og motivere. Vitra har samtidig stort fokus på komfort og funktion.
Vitra fokuserer på, at deres produkter med gennemført funktionalitet og æstetik er solidt fremstillet af materialer i høj kvalitet, der sikrer produkternes lange holdbarhed og levetid. Denne fremstilling er central i forhold til, at Vitra bidrager til bæredygtighed. Vitra formede også en gruppe ”Vitra and the Environment” i 1986, som skal sikre, at Vitra tænker i et bæredygtigt perspektiv med deres design af møbler og interiør.
Designere og arkitekter hos Vitra
Møbelproducenten betragter sine designere som “forfattere”, der fortæller en historie gennem deres designs. Vitra er verdenskendt for deres sortiment af møbler og interiør, fordi de forstår at kombinere konceptuel erfaring med teknik og visuel kreativitet fra samarbejdet med arkitekter og designere. Vitra skubber til opfattelsen og muligheder inden for møbeldesign og interiør. Deres filosofi er at udvikle intelligente, inspirerende, sunde og varige løsninger. Vitra tester deres produkter, så de er holdbare og anvendelige til hjemmet, kontoret eller offentlige institutioner.
Charles og Ray Eames har haft en varig indflydelse på Vitra, da det var deres designs, der for alvor satte Vitra på verdenskortet som møbelproducent. Charles Eames’ idé om “som-det-burde-være-hed” er understreget i hvert eneste veldesignet Vitra produkt.
Vitras sortiment af møbler og interiør er designet af førende arkitekter som Charles & Ray Eames, Verner Panton og Edward Barber & Jay Osgerby. Vitra er nok mest kendt for den berømte Eames stol, som er en klassisk og ikonisk designstol, der er designet af Eames parret. Vitra har også andre prominente navne som Ronan & Erwan Bouroullec, George Nelson, der har lavet smukke, fantasifulde ure, og Alexander Girard på listen over designere.
Vitra har stor succes, idet de udmærker sig på enkelt og stilrent design. Vitras brede sortiment egner sig både til hjemmet og til erhvervslivet med eksklusivt og funktionelt design.
Smukke Eames stole fra Vitra
Læn dig trygt tilbage i en Vitra stol og nyd de vidunderlige designs. Blandt de smukke designer stole fra Vitra finder du selvfølgelig den klassiske Vitra Eames stol designet af Charles Eames og hans kone Ray.
Den ikoniske stol findes både som Eames lounge chair, spisebordsstol, gyngestol og kontorstol, og de kommer i et utal af farver og materialer, så du kan vælge netop den kombination, der passer til dit hjem.
Designer lamper fra Vitra - Akari lamper
De smukke, enkle designerlamper fra Akari serien er designet af japansk-amerikanske Isamu Noguchi. Alle Akari lamper er lavet af japansk shoji-papir, som er tyndt rispapir, der giver lampen en vidunderlig lethed. Rispapir lamperne giver et varmt og blødt lys, og de kommer i mange forskellige farver og størrelser.
En Vitra designer lampe fra Akari serien er perfekt som hyggebelysning i stuen, soveværelset, kontoret og alle mulige andre steder, hvor du mangler behagelig blød belysning.
Hos t.i.n.g. har vi massevis af smukke designlamper, der efter vores mening passer perfekt ind i moderne skandinavisk indretning. Se for eksempel de eksklusive Anour lamper eller det store udvalg af skønne Muuto lamper.
Vitra Black Collection designer møbler
I Black Collection fra Vitra kan du finde de lækreste design møbler og boligtilbehør i mørke og sorte versioner. I kollektionen kan du finde både klassikere som Vitra House Bird, Hang it All knagerækken, gyngestolen Eames RAR og Vitra Slow Chair Black Collection, der alle er blevet introduceret i nye, mørke farver.